Med en trykkoger er det legende nemt at langtidskoge mad til fastfood. Men den traditionelle trykkoger adskiller sig fra nutidens digitale varianter. Vigtigst er, at nye trykkogere som Crock-Pot Express Multicooker er meget nemmere og mere sikre at bruge. Ikke desto mindre kan det være klogt at have nedenstående fire punkter i tankerne, når du lærer dit nye køkkenapparat at kende:

1. Fyld ikke gryden over max-grænsen

Vi anbefaler ikke at fylde trykkogeren til bristepunktet. Mange almindelige ingredienser som ris, bønner og gryn udvider sig under madlavningen og kan forårsage problemer, når du forsøger at åbne trykkogeren igen. Vores råd er ikke at fylde trykkogeren til mere end halvdelen.

2. Pas på den varme damp

Trykket i din trykkoger falder automatisk i lukket tilstand, efter at madlavningen er afsluttet, og det kan tage op til 15 minutter. Vil du fremskynde denne proces, kan du udløse trykket manuelt ved at dreje på dampventilen. Undgå at hånd og ansigt kommer i kontakt med den varme damp ved at anbringe et viskestykke over ventilen. Åbn derefter ventilen med et træredskab.
En hurtig åbning modvirker mulig overkogning af følsomme grøntsager, og holder på saftigheden i magert kød. Samtidigt har mindre følsomme retter det godt af at hvile med en forsigtig åbning.

3. Rengør pakningen

Pakningen i låget sikrer, at trykkogeren fungerer korrekt. Derfor kan det være godt at rengøre den regelmæssigt, især hvis du bruger trykkogeren flere gange om ugen. Ved normal brug anbefaler vi, at du udskifter pakningen omtrent en gang om året.

4. Hav tilstrækkeligt med væske i gryden

Crock-Pot Express Multicooker kræver mindst 250 cl væske for at skabe tilstrækkeligt tryk. Hvis du ikke vil have, at dit færdige måltid skal indeholde så meget væske, kan du tilsætte mel, maizena eller fløde, indtil du har opnået den ønskede konsistens.