Lammechili
Lammechili
  • 6-7 portioner
  • 10m forberedelsetid
  • 8h tilberedningstid

Lammechili

Tak for din stemme!

Du har allerede stemt!

De amerikanske sydstater møder den franske sydkyst. Et hedt og spændende møde. Opskrift af Jonas Westman.

Ingredienser/indkøbsliste
Tips: Brug afkrydsningsfelterne som indkøbsliste, når du handler.
  • 1-1,2 kg udbenet lammesteg
  • 1 løg, fint hakket
  • 5 fed hvidløg, hakkede
  • 400 g cherrytomater på dåse
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 1 tsk. harissapasta
  • 2 spsk. anchochili, Santa Marias stødte
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. salt
Sådan gør du
Brug afkrydsningsfelterne for nemt at følge opskriften trin for trin.
  • 1. Skær lammestegen i 2-3 cm store tern og kom dem i din Crock-Pot sammen med de øvrige ingredienser. Bland det hele godt.
  • 2. Sæt låget på og indstil den til lav effekt.
  • 3. Når chilien er færdig, kan der tilsættes ekstra harissa, hvis man ønsker en meget hot ret. Mos evt. kødet en anelse med en gaffel. Jeg er næppe den eneste, der gerne vil have min chili lidt "sønderkogt", så kødet er helt trevlet og har opsuget alle smagene.
  • 4. Serveringstips: Et godt surbrød eller majsbrød. Prøv evt. en salat med hvide bønner, salatløg i skiver og mangotern. Smag til med olivenolie, presset limesaft, friskmalet sort peber og flagesalt. En frisk kontrast til den hotte, kraftige chili.
  • 5. Bemærkninger: Udbenet lammesteg er nemt at skaffe, og den er klar til at blive skåret i tern, men kan udskiftes med andre udskæringer af lammekød. Den lange tilberedningstid gør selv hårdere udskæringer som ryg eller bryst helt møre.